Egense Sejlklub / SUP (STAND UP PADDLING) Kursus

//Egense Sejlklub / SUP (STAND UP PADDLING) Kursus
Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kursus:
Stand Up Paddling (SUP)

Kursus: Stand Up Paddling (SUP)
Sejlerskole Egense Sejlklub (S.E.S)
tilbyder alle medlemmer, gæstesejlere, feriegæster og borgere i lokalområdet et Stand Up Paddling Kursus.
Hvor afholdes kurset?
• Kursus vil altid blive afholdt på det lille strandareal i forbindelse med klubben.
• Det er lavvandet og dermed meget anvendelig til SUP-kurser.
• Der er ligeledes gode omklædning- og badefaciliteter i klubben.
• Nærmere information om tid og sted tilgår personligt, når du er tilmeldt og når kursusdagen nærmer sig.
Hvad lærer jeg på 2 timer?
• (Sikkerhed). Du bliver undervist om vejrforhold, SUP samt den rette håndtering af udstyret, så du vil føle dig tryg og sikker på vandet.
• (Pædagogik). Du vil blive undervist ud fra pædagogiske principper i forhold til vand med fokus på paddle, vende og balanceteknikker. Efter endt introkursus kan du, hvis du er medlem af klubben, låne SUP Udstyr hos Egense Sejlklub, så du kan tage ud på egen hånd. Der gives også råd og vejledning i forhold til, hvis du påtænker at købe eget udstyr.
• (Certificering). Vores SUP-instruktør er uddannet SUP- Flatwaterinstruktør i ISA (International Surfing Associations), hvilket er kompetencegivende og anerkendt på verdensplan. Instruktøren er desuden certificeret SUP-instruktør ved Dansk Sejlunion.
• (Personligt). Klubben råder p.t. over 1 stk. komplet SUP-Udstyr, hvilket betyder, at der kun er plads til én person på kurset. Umiddelbart kunne dette ses som en ulempe, men det er faktisk stik modsat, idet du her får din egen personlig maritime træner, som er hos dig hele tiden. Det vil være svært at finde hos andre kursusudbydere 

Hvad skal jeg medbringe?
• S.E.S. står for alt nødvendigt udstyr: Board, Paddle, leash og svømmevest. Du skal medbringe badebuks/badedragt og håndklæde. Udvalget er ikke stort, men det vil måske være muligt at låne en våddragt og sko. Ellers vil egen medbragte våddragt være det bedste. Andet tøj så som løbetøj kan anvendes, men dette aftales nærmere med instruktøren.
Aflysning
• Aflysningsvilkårene er gensidige og af hensyn til begge partere skal aflysningen senest ske på kursusdagen ved SMS. Instruktøren kan blive nødt til at aflyse grundet dårligt vejr.

Bookinginfo og betaling
• Dette kursustilbud er primært tiltænkt som en sommeraktivitet fra juni mdr. til og med august.
• I forhold til betalingen så går alle indtægter ubeskåret til de unge mennesker i S.E.S, som kommer i klubben for at lære at sejle fx til indkøb af nyt udstyr, arrangementer m.m.
• Selve prisen aftales med instruktøren og foregår ved at man henvender sig og betaler ved klubbens sekretær Bettina Jane Nielsen. For nem hedens skyld betales der efter kurset.
• SUP-Kurser hos os er ikke kommercielt, men drives udelukkende af frivillige kræfter. Vi har ikke angivet nogen priser, idet vi hellere vil have folk på vandet og give jer en ”God oplevelse”, så prisen finder vi ud af 
• Hvis det ovennævnte, kan have din interesse, så ret henvendelse til klubbens sekretær og få nærmere info om det hele inkl. kontaktinfo til instruktøren.
• Vi håber at se dig på vandet 
Kontakt info
Egense Sejlklub, Kystvej 1, Egense 9280 Storvorde
98310057 / egense-sejlklub@live.dk

Vi
S.E.S.